Den kommende tid byder på forskellige arrangementer i Randers Golf Klub, hvilket giver mulighed for at få stillet sulten efter hyggelige stunder i godt selskab med andre medlemmer.
Vi starter d. 29. maj, hvor der afholdes Carlsberg Pinsemorgen Turnering med gunstart kl. 08:00, og efterfølgende tapas buffet hos Restaurant In’Golf.
Formatet er holdturnering, og det er muligt at tilmelde sig individuelt eller som hold her i Golfbox.
Der er igen mulighed for at støtte brysterne når der afholdes Pink Cup søndag d. 11. juni. Turneringen arrangeres af Tirsdagsdamerne- og pigerne i Randers Golf Klub, der atter en gang byder velkommen til en dag med et væld af anderledes inout, der samlet set bidrager til den gode sag. Der er åben for tilmelding frem til d. 8. juni.
Fredag d. 23. juni inviteres til spil kl. 16:00, efterfølgende hygge og spisning på terrassen inden heksen skal sendes mod Bloksbjerg når bålet tændes.
Turneringen afvikles som en holdturnering, og deltagerne bliver serviceret af veloplagte turneringsledere undervejs på runden. Tilmelding i Golfbox.
Radio Alfa Open er den sidste turnering inden sommerferien, og her er der igen lagt op til et brag af et arrangement når den første start sendes afsted d. 24. juni kl. 09:00.
Undervejs på runden vil deltagerne blive præsenteret for et væld af happenings, og efterfølgende er det muligt at nyde en tilkøbt grillbuffet til musik på terrassen. Tilmelding i Golfbox.