Skip links

Klubnyt 11. maj

Sæsonen er godt i gang og der inviteres i den kommende tid til følgende arrangementer.

Eksklusivt Driverkursus med Lena d. 21. maj i tidsrummet 10-14
På kurset anvendes samme (Trackman) teknologi som på de professionelle tours, hvilket giver dig svar på de faktorer der påvirker slagets retning såvel som længde. Der udarbejdes en individuel plan efter den indledende diagnosticering, der har til hensigt at optimere dit potentiale – og det vil herefter være muligt at følge den umiddelbare effekt.
Kurset er inkl. en lækker frokost i Restaurant Funders og der er plads til max 4 deltagere
Pris pr. pers er 500 kr. ex. drikkevarer. Tilmelding i Proplanner

Carlsberg Pinsemorgenturnering
Mandag d. 6. juni er der turnering for de morgenfriske når der inviteres til Carlsberg Pinsemorgenturnering.
Der er gunstart kl. 07:00 og efter runden serveres tarteletter med 4 slags fyld til alle deltagerne.
Der er plads til max. 100 deltager efter først til mølle-princippet og tilmelding sker her i Golfbox.

Pink Cup . 12.  juni
Sædvanen tro er der igen mulighed for at støtte kampen mod brystkræft, når Tirsdagspigerne og damerne afholder Pink Cup for både mænd og kvinder d. 12. juni med gunstart kl. 09:00.
Alle indtægter fra aktiviteten går ubeskåret til Kræftens bekæmpelse og der er åben for tilmelding her.

Skt. Hans Turnering d. 23. juni
Sædvanen tro er der golf og bål-hygge når der afholdes Skt. Hans Turnering i Randers Golf Klub.
Turneringen skydes i gang ved gunstart kl. 16:00, hvorefter de legendariske turneringsledere (Bendt & Alf) vil bidrage til den gode stemning undervejs på runden. Dagen afsluttes med en lækker middag, båltale og hygge. Tilmeld her.

Radio Alfa Open d. 25. juni
Den sidste turnering inden sommerferien er Radio Alfa Open, der de seneste år har haft et imponerende deltagerfelt.
Turneringen afvikles som greensome stablerford og byder som altid på et væld af præmier samt indlagte konkurrencer.
Der er løbende start fra kl. 09:00 og det er muligt at tilføje ønske om tidlig eller sen start i forbindelse med tilmelding i Golfbox.