Følelsen af forår lader vente på sig lidt endnu, men de forskellige prognoser tilsiger dog, at det i den kommende periode bliver lunere – og med lidt held uden frostgrader.
Af samme årsag åbnes der for kørsel med buggies fra på onsdag d. 6. april, ligesom teestederne åbnes fra på fredag.
Tá en ven med d. 9. april
Du har fortsat mulighed for at tilmelde dig selv og en ven til lørdagens aktivitet der afvikles i samarbejde med Jyske Bank Randers. Sidste frist for tilmelding er d. 6. april kl. 13:00 og du finder yderligere info her.
Scanpan Åbningsturnering
Hvis du har mulighed for at deltage i årets første officielle, men endnu ikke er tilmeldt, kan det ske her i Golfbox inden torsdag 7. april kl. 12:00. Turneringsformen er greensome og det er muligt at tilmelde enkeltvis eller som hold.
Venskabsturnering
Har du lyst til at spille greensome i en uformel holdturnering hvor der spilles med handicap? Så er “Venskabsturnering for hold – Greensome på udebane” måske noget for dig.
Saml mindst 6 venner – eller meld dig til individuelt – og kom ud og spil 3 fremmede baner under venskabelige forhold i et spændende uformelt “Tripple-six” hulspils format. Dit hold bliver placeret i puljer, der minder om dit eget, mht. til alder og handicap og det heldigste hold i puljen vinder 6 greenfee billetter. I 2022 deltager der hold fra 12 forskellige klubber omkring Randers.
Tilmelding inden 14 april. Det er gratis at deltage. Handicap begrænsning: 48
Læs mere her: https://venskabsturnering.dk
Tilmeld hold med 6 personer eller flere her: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=3169649
Mindre hold, par eller individuelle kan tilmelde sig her: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=3169652
Vandingsanlægget på par 3 banen bliver i disse dage totalrenoveret, som det har trængt til i mange år.
Din golfklub