Der er nu fundet en ny dato til den udsatte venskabsturnering mellem Randers Fjord Golf og Randers Golf Klub, der i stedet afvikles lørdag d. 2. oktober.
På grund af udsættelsen, og de deraf afledte logistiske udfordringer, har det været nødvendigt at tilpasse formatet, så der alene dystes om klubtrofæet over én runde i Randers Fjord Golf Klub – RGK er i øvrigt forsvarende mestre.
Undervejs på runden vil Cc Christensen & Esprit være vært med forsyning fra servicevogn, ligesom der efter runden er mulighed for spisning, Mørbradbøf m/bløde løg, Stegte kartofler, Kålsalat, Pastasalat og brød.
Pris for deltagelse er 50 kr. for deltager under 18 år og 100 kr. for øvrige deltagere der har passeret denne alder.
Pris ved bestilling af førnævnte menu er 100 kr.