Randers Golfklub skal i den kommende weekend forsøge at sætte klubben på landkortet. Vi har to hold som har været så dygtige at vinde deres puljer i Danmarksturneringen, hvilket betyder at der skal spilles om oprykning til en bedre division.
Senior Kval holdet har gennem sæsonen spillet mod Viborg Golfklub, Lemvig Golfklub og Morsø Golfklub, det har betydet 4 sejre, én uafgjort og én tabt kamp. En super god indsats som spillerne kan være stolte af. De skal spille på søndag, d. 12. sep. De spiller en runde med de andre pulje vindere. Oprykningsspillets format er slagspil med 5 singler og 1 foursome. De 5 bedste scorer er tællende til holdets samlede resultat. Første start bliver kl. 10.30 i Aarhus Aadal.Der er 6 hold der spiller om 2 pladser i 3. division. Kom så RGK!
3. divisions holdet for damer kæmpede sig til en god puljesejr. Holdet krydsede klinger med Ørnehøj, Aabybro og Hvide Klit. 5 vundne kampe og kun én tabt, vidner om et hold der godt kan lide at vinde og som vil prøve kræfter med 2. division. Det kræver dog en sejr i oprykningsfinalen over Odense, som har været lige så stærke som vores piger har været. Det bliver en spændende match. Der skal spilles 3 singler og 1 foursome i Rold Skov som ligger bane til. Første start er kl. 09.10 på søndag d. 12. sep. Kom så RGK!
Tilskuere er mere end velkomne, holdene kunne godt bruge en masse opbakning.