Inden længe byder vi velkommen til juli måned, og dermed også en række arrangementer af forskellig karakter.
VIP Sommer Golfskole
Kenneth og Malte starter juli måned med at invitere til VIP Sommer Golfskole. Golfskolen afvikles over to dage og deltagerne vil undervejs stifte bekendtskab med forskellige facetter af golfspillet. Blandt andet hvorledes man kan anvende statistik fra PGA Touren til at tilpasse forventninger til egen præstation. Se mere her.
Introduktionsdag for interesserede
D. 4. juli inviterer vi i samarbejde med Jyske Bank til Tá en ven med til golf. Alle medlemmer har i den forbindelse mulighed for at invitere familie, venner eller bekendte med til spil på den store bane hvor der spilles Texas Scramble.
Der vil være løbende start fra kl. 13:00 fra hul 1 syd, og efter runden bydes der på en let forfriskning i Restaurant Funders. Foruden præmier fra Jyske Bank udloves der 2 stk. prøvemedlemskaber ved lodtrækning.
Alle tilmeldte ikke-golfere kan frit anvende træningsfaciliteter og Carlsberg Sport banen (Par 3) i uge 27.
Du kan tilmelde dig selv og din(e) makker(e) på dette link, eller ved at kontakte kontoret på 86428869 / info@randersgolf.dk.
Åben ferieturnering
Lørdag d. 18. juli afholdes Louis Nielsen ferieturnering. Sædvanen tro byder Louis Nielsen velkommen til en dag med flere aktiviteter på banen (f.eks. Beat the optiker og ram båden) samt et overdådigt præmiebord.
Turneringen afvikles som greensome med løbende start fra kl. 09:00, og det vil være muligt med ønske til spillemakkere og cirka starttidspunkt – begge dele anføres under bemærkninger..
Det er muligt at tilmelde sig som enkeltperson eller som hold på her på golfbox.
Reduceret greenfee i uge 29
Sædvanen tro tilbyder Randers Golf Klub greenfeegæster velkommen til blot 125 kr. pr. person i uge 29. Bemærk at tilbuddet ikke kan kombineres med øvrige rabataftaler. Tidsbestilling er muligt i Golfbox (tidligst 10 dage før tee-off) eller ved henvendelse til 86428869 / info@randersgolf.dk.
Skt. Hans Turnering er udskudt til d. 5. september
Da forsamlingsforbuddet endnu ikke tillader forsamlinger, af en størrelsesorden der forventeligt vil deltage i Skt. Hans turneringen, er den i stedet udskudt til lørdag d. 5. september. Nærmere info vil tilgå i løbet af august måned.
Med ønsket om en fantastisk sommer
Din Golfklub