Skip links

Club Mulligan Business, Maj 2020

Med den seneste genåbning af Restaurant Funders, vil det igen give mening at afholde arrangementer i Club Mulligan Business – hvilket gælder for både turneringer og træning.

Præmissen for de kommende turneringer bliver en anelse anderledes, da det gældende forsamlingsforbud blandt andet forhindrer gunstarter. Af samme årsag afvikles alle turneringer – på denne side af sommerferien – med løbende start, som følges op med spisning når runden er afsluttet.

Præmieoverrækkelsen afvikles online når den sidste gruppe/bold er færdigspillet, og de dygtige præmietagere kan efterfølgende afhente præmierne på kontoret.

Der er åben for tilmelding til turneringerne der afvikles på følgende datoer:

Fredag d. 12. juni – løbende start fra kl. 12:00

Mandag d. 29. juni – løbende start fra kl. 12:30

Mandag d. 31. august – gunstart kl. 12:30

Lørdag d. 26. september (virksomhedsdysten) – gunstart kl. 13:00

Fredag d. 16. oktober – gunstart kl. 09:00

CMB-træning ved Kenneth Sand ser atter dagens lys, når han inviterer til undervisning på følgende datoer: 28. maj, 11. juni, 25. juni, 13. august, 27. august, 10. september & 24. september.

Disciplin og mødested oplyses i Club Mulligan Business facebook gruppe. Hvis du endnu ikke er medlem af Facebook gruppen kan du finde den her.

Vel mødt til lidt anderledes, men stadig fantastisk sæson i Club Mulligan Business.