Som der tidligere er nævnt her på siden, var jeg så heldig at blive udvalgt til at repræsentere de internationale medlemmer af den engelske greenkeeper forening BIGGA som frivillig greenkeeper til The Players Championship, der hvert år afholdes på TPC Sawgrass i Ponte Vedra Beach, Florida.
Jeg har været med til 2 Europa Tour turneringer tidligere som frivillig (Scottish Open i 2016 og Omega Masters i Schweiz i 2017), så jeg tænkte at det var nok noget lignende, bare længere væk – intet kunne være mere forkert 🙂

TPC Sawgrass kender de fleste golfspillere ikke mindst pga. 17. green der er en ø-green, men anlægget består af, ud over Stadium Course hvor turneringen afholdes, af yderligere en 18 hullers bane (Valley Course) samt et gigantisk træningsanlæg med driving range, der har rigtige greens og kortspilsområder man kun kan fantasere om. Der er en fast stab på 10 greenkeepere bare til træningsområdet til dagligt. Den totale stab til at passe de 2 baner er på ca. 80 mand, hvoraf de 15 er gartnere, som kun er beskæftiget med beplantninger og andre gartnerrelaterede ting. Bl.a. kører de fyrenåle på alle arealer der ikke er græs – i 2019 havde de brugt ca. 40 sættevogn fulde og i 2018 ca. 90. De bruger bare på denne detalje mellem $400.000 og $500.000 (kr. 2.600.000-3.200.000) pr. år.

Det samlede budget på driften er et sted omkring $10.000.000 eller ca. 65 mill. dkr, så der er jo heller ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at levere topkvalitet, når det milde Florida klima samtidig tages i betragtning. Anlægget er åbent for offentligheden, og enhver der har lyst til at betale $495 (3.250,- dkr) for en 18 hullers runde er velkommen. Selv om der er åbent hele året, bestræber de sig på at holde antallet af runder på under 15.000 på Stadium Course, for at kvaliteten hele tiden er i top. TPC netværket består af pt. 36 baner hvoraf en del benyttes til PGA Tour tuneringer. Til sammenligning spilles der hvert år over 40.000 runder på Randers GK’s 18 hullers bane, og det er på 9 mdr!

Vi ankom til anlægget sammen med de 85 andre frivillge lørdag eftermiddag, og fik udleveret en rygsæk med 7 t-shirts, en langærmet t-shirt og et sæt regntøj. Derudover var der et førstehjælpssæt, solcreme, en kasket, solbrille-etui og en manual med diverse praktiske oplysninger, samt en oversigt over hvornår vi skulle gå i hvilke t-shirts. Vi fik en generel orientering om sikkerhed (hvilket man går ualmindeligt højt op i i USA, sikkert pga. risikoen for sagsanlæg) og en gennemgang af de opgaver, vi skulle i gang med søndag morgen.
Vi blev hentet på vores indkvarteringssted søndag morgen (og alle de andre morgener) kl. 4.10 og havde ca. 25 minutters transporttid. Kl. 4.45 blev dagens opgaver gennemgået og lister med navne, arbejdsopgaver og hvilket materiel man skulle benytte vist på storskærm.
På billedet kan i se arbejdsplanen for hul 1-9 hvor jeg var, og der var så en magen til for hul 10-18, så 63 mand på hver sløjfe 🙂 Dertil lægges de 25 mand der var dedikeret til driving range området, og de 20 anlægsgartnere – så vi var lige under 170 i alt.
Denne plan er for morgenarbejdet, og jeg vil lige ridse klippefrekvenserne op: Greens blev dobbeltklippet og dobbeltrullet hver morgen. De blev rullet hver aften og nogen gange også klippet om aftenen. Target greenspeed var så vidt jeg forstod 12,6-12,8 og det var den i hvert fald også! Teesteder blev klippet morgen og aften, og det samme blev fairways (med greenklippere). Roughen er et kapitel for sig. Da vi mødte ind søndag eftermiddag blev der læsset 34 almindelige plæneklippere i trailere, og vi blev sendt 25 mand ud på hver sløjfe. Dem der ikke klippede tømte opsamlere og kørte græs væk. Det tog 50 mand 7 timer at klippe hele molevitten – jeg ved ikke helt hvor stort arealet er – de oplyser selv at det er ca. 48ha, men det tror jeg nu ikke vi klippede – i Randers har vi ca. 20ha. På linket er der en video af roughklipperholdet på forni, der starter på hul 1 onsdag aften – vi klippede det 3 gange i alt med håndklippere med 3 dages og 2 dages mellemrum, og der var absolut ingen problem at se hvor man var kommet til. Jeg tillader mig at udlede der ikke var kvælstofmangel 🙂 En anden detalje er hvor ren bestand rajgræsset er – jeg så ikke en eneste plante der ikke skulle være der… Roughklippere

De første spillere dukkede op allerede søndag, og mandag var mange af dem ankommet, og de var ude og prøve anlægget af. Der var lukket for offentligheden indtil tirsdag , så vi kunne nyde godt af at kunne komme rigtig tæt på dem. De spiller golf på en anden måde end vi gør kan man vist konstatere – det er imponerende at se dem slå deres teeslag – de vælger nogle løsninger vi nok ikke lige ville overveje 🙂 Den unge mand på billedet, som senere skulle vinde, er vel et af de bedste eksempler på netop det.

Da turneringen for alvor gik i gang, blev vores skema lidt mere presset – fordi de både gik ud på forni og bagni, kunne vi ikke komme i gang med aftenskiftet før ved 18 tiden, og det blev mørkt ved 19.30 tiden. Det blev også først lyst 7.30 så meget af vores arbejde foregik i mørke, selvfølgelig med lys på, men det er ikke så nemt at finde rundt på en fremmed bane når der er helt mørkt 🙂
De havde lejet nogle lysanlæg som fortrinsvis blev brugt på driving range, men også på banen når de rev bunkers om morgenen, og når vi håndklippede rough om aftenen. Dem som havde klippeopgaver på hhv. greens, tees og fairways, havde ualmindeligt store vanskeligheder med at se linjerne – de sidste 3 uger op til turneringen har banen været helt lukket, og man har kørt i præcis de samme spor hver gang man har klippet – på den måde bliver de tydeligst. Men i mørke og med lidt dug var det altså en svær opgave for dem, og man forsøgte at løse problemet ved eftemiddagen før, at male nogle af linjerne op med usynligt fluorescerende maling, og de fik så udleveret en UV lampe så de kunne se stregerne. Det virkede til dels.
Pga. spillet stadig var i gang og de mange tilskuere, kunne vi ikke længere krydse anlægget når vi skulle i gang om aftenen. Vi måtte bagom og ud på offentlig vej, selvfølgelig med behørig politieskorte. Jeg vil anslå rækken af køretøjer har været mindst 300 meter – det var ret imponerende og mange af beboerne i husene langs ruten var ude og filme/vinke til os. Politieskorte

Som man måske kan udlede har det været ret overvældende det hele – alt fra de midler greenkeeperstaben har til rådighed, til at se de helt store verdensstjerner på golfhimlen. Søndag da Rory McIlroy havde løftet pokalen var det hele forbi, og vi kunne begynde vores hjemrejse.
Kan man tage noget med hjem fagligt? Det er et godt spørgsmål, og ved første øjekast kan det nok være lidt svært at få øje på. Men så alligevel har man jo set en masse andre måder at løse opgaverne på, og hvis det tilpasses vores forhold er forskellen måske ikke så stor. Det man helt sikkert har fået med hjem, er et kæmpe netværk af kolleger fra det meste af kloden – og det kan jo i sig selv være nok, da vi i udpræget grad bruger hinanden og hinandens erfaringer når vi har udfordringer/opgaver 🙂
Vi syv der repræsenterede den engelske greenkeeperforening, må have udført vores opgaver tilfredsstillende, for vi er alle allerede nu blevet inviteret til at komme tilbage næste år – så må vi se om der er stemning for det til den tid 🙂