Årets generalforsamling afholdes i Randers Fritidscenter (Teatersalen) d. 10. december 2020 med start kl. 19:00.
På grund af Corona-situationen foreskriver de nuværende retningslinjer, at generalforsamlinger kan gennemføres for op til 500 personer, hvis blot deltagerne i det væsentlige sidder ned med den anbefalede afstand og retning.
Herunder relevante dokumenter forud for den ordinære generalforsamling
- Indkaldelse til den ordinære generalforsamling d. 10. december, indeholdende budget for regnskabsåret 20/21
- Årsrapport for 19/20
- Bestyrelsens beretning 2020
Grundet Corona-relaterede restriktioner, er følgende gældende for deltagelse i årets generalforsamling:
- Tilmelding er nødvendig forud for fysisk fremmøde og senest d. 9. december kl. 12:00. Tilmelding kan ske via formularen herunder. Alternativt kan tilmelding ske på mail til info@randersgolf.dk (husk at angive medlemsnummer).
- Alle tilmeldte deltagere modtager bekræftelse med nummereret siddeplads forud for fremmøde. Bekræftelsen tilsendes på mail senest d. 10. december kl. 12:00.
- Deltagerne skal i det væsentlige sidde ned under årets generalforsamling, og pladsen må kun forlades i forbindelse med toiletbesøg eller køb af drikkevarer.
- Mundbind er tilgængelig ved indgangen hvis der måtte være behov herfor.
På vegne af bestyrelsen i Randers Golf Klub
Tom Simonsen
Formand for bestyrelsen