en

rets spillere og frivillige 22112018Årets generalforsamling blev afholdt i Arena Randers d. 22. november.

Se referatet HER og vedtægterne HER

Sædvanen tro er der mange frivillige der bidrager til det gode klubliv og udvikling af Randers Golf Klub. Følgende blev honoreret for indsatsen i 2018:

 

Årets frivillige hjælper - Henrik Knapp
2018 sæsonen var Henriks første sæson som Juniorudvalgs formand. Henrik brugte megen tid på at forberede sæsonen hvilket må siges at have båret frugt. Sæsonen er forløbet godt, med en masse aktivitet med fokus på at skabe golfspillere og styrke de interne relationer i klubben såvel som relationer til de omkringliggende klubber. Henrik er ligeledes tovholder på Jyske Bank Challenge, hvor juniorerne bl.a. lærer at begå sig på banen. Der er i år slået deltagerrekord med hele 27 juniorer til start ved en af runderne.
Henrik er en ildsjæl, som brænder for juniorafdelingen i RGK. Det mærker vi bl.a. ved at Henrik aldrig siger nej. Han er der altid, om der så er tale om overnatning i forbindelse med juniorlejren, eller det er hjælp til at styre børnene i Djurs Sommerland. Han er der altid og det er vi meget taknemmelige for.

Årets Lyn - Bjarne Mikkelsen
BM 221120181Bjarne er en person der sætter gang i mange ting over hele året. Som det blev nævnt i beretningen er der sket rigtig meget på såvel banen som i vores klubhus. Bjarne står i spidsen for de fleste af disse projekter, så de udføres til stor glæde for klubbens medlemmer og gæster.

Årets Herre spiller - Mikkel Schmitt
Mikkel er en hårdtarbejdende og ikke mindst langtslående fyr. Han arbejder stenhårdt teknisk, men har derudover også fokus på den fysiske træning. Her træner Mikkel bl.a. på Langvang med med en række af byens øvrige idrætstalenter.
Mikkel har i år præsteret noget helt særligt, da han blev dobbelt klubmester i både hulspil og slagspil. Derudover vandt Mikkel den individuelle afdeling af Sportsjournalisternes Juniorholdturnering. Selvsamme turnering blev spillet sammen med MiD qualifier, og her tog Mikkel sig flot ud da han samlet set endte som nummer 23 blandt de 150 deltagende – der primært er professionelle.
Mikkel har generelt set præ-sæsonen og kronede indsatsen ved blive udtaget til det danske Drenge Landshold.

Årets Dame spiller - Helle Mikkelsen
Helle deltager er mødestabil og deltager til træning hver eneste gang og hun er tillige en meget stabil golfspiller. Hun går som regel forrest, og holder sammen på truppen.
Senest tog hun ejerskab i at sørge for at spillere fra Sportsafdelingen meldte sig til vinterens fysiske træning.
Derudover tager Helle også ansvar for de yngste damespillere da hun med glæde viderebringer brugbar viden på banen.

Årets junior drengespillere - Mikkel Schmitt, Kristian Bressum & Jonas Thygesen
De tre drenge præsterede noget som man ikke oplever hver dag, da de vandt MiD Sportsjournalisternes Juniorholdturnering.
Finalen blev afviklet som en del af Made In Denmark Qualifier, hvor der bl.a. spilles om 3 pladser til Made In Denmark European Tour turneringen der afvikles i Silkeborg senere på året.
Med sejren følger en tur British Open, hvor de skal opleve nogen af de bedste spillere i verden. Præstationen illustrerer blot at indsats og hårdt arbejde betaler sig. Noget der er kendetegnende for alle tre drenge.

Årets junior pigespiller - Naya Sand Lund
Hun har i denne sæson højnet sit timeantal på golfbanen, hvor hun både kommer til de fastlagte træninger, og samtidig gør sig som bindeled i junior pigegruppen.
Naya har ikke mulighed for at blive kørt til golfklubben, og cykler fra og til Fårup – hvilket i tilfælde af vejarbejde er 16 km hver vej. Derudover har Naya også udviklet sit spil i det hun er gået fra hcp. 54 til 28,1 i indeværende år.

Randers Golf Klub - Himmelbovej 22, Fladbro · 8920 Randers NV · T 86 42 88 69 · F 86 40 88 69 · E Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.