en

SA 2018

Uden at afgive ét eneste matchpoint i foråret har RGK´s Senior A hold cruiset sig videre til slutspillet i Regionsgolf. I kvartfinalen blev Hirtshals besejret efter et tæt opgør, og i semifinalen gik det ud over Ebeltoft, da holdet i sikker stil kørte sejren hjem med cifrene 9-2. Finaleopgøret skulle herefter afgøres i Benniksgaard, lørdag d. 11. august, hvor Lillebælt var dagens modstander. Her blev der midlertidig sat en stopper for sejrsstimen i det Lillebælt trak sig sejrende ud af dysten med 7-4 som kampens resultat.

Peter NeumannPå trods af nederlaget er holdet sikret avancement fra næste sæson hvor A-rækken byttes ud med 3. division.

Følgende spillere har bidraget til den flotte bedrift: Helle Mikkelsen (holdkaptajn), Lisbeth Rasmussen, Lars Nylander Andersen, René Andersen, Niels Kvist, Claus Frandsen, Brian Rasmussen, John Christensen, Carsten Nørgaard samt Peter Lund Neumann.

Peter Lund Neumann har ligeledes leveret flot i individuelt national regi, og er, på baggrund af sæsonens flotte ranglisteresultater, udtaget til det danske landshold for seniorer der skal spille Europamesterskaber, når disse afvikles på Diamond Country Club Atzenbrugg I Østrig fra d. 4. – 8. september. Stort tillykke med udtagelsen og held og lykke med jagten på ædelt metal.

Randers Golf Klub - Himmelbovej 22, Fladbro · 8920 Randers NV · T 86 42 88 69 · F 86 40 88 69 · E Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.