en

Vinter 2010 golfbanenSelv om at frosten har et solidt tag i Danmark, og dermed vores golfbane, siger kalenderen at det er forår. Lad os forholde os positivt til sidstnævnte og håbe årstiden inden længe lever op til sit rygte med plusgrader og vækst i græsset. 

I skrivende stund er der ved at blive lagt sidste hånd på en stribe af nye tiltag samt aktiviteter der skal afvikles i foråret. Af samme årsag håber vi også her på varmere vejr, hvorfor vi folder vores hænder i retning af vejrguderne.

Status på udslagshus
Der mangler belægning, etablering af båse samt el-arbejde før udslagshuset kan tages i brug. Specielt belægningsarbejdet kræver varmere temperaturer og vi håber naturligvis det kan påbegyndes inden for de næste par uger. Foruden det indvendige arbejde, skal området uden for huset tilrettes, ligesom de udendørs udslagssteder skal trækkes tilbage. Sidstnævnte kræver tilpasning af de nuværende plateauer samt korrektion af belægningen. Det kan ikke afvises at pågældende arbejde vil vanskeliggøre brugen af træningsfaciliteterne i en kortere perioden, og beder alle vise hensyn for det arbejdende personel.

Indvielse af udslagshuset
Udslagshuset indvies d. 7. april - i tidsrummet 10:00 - ca. 13:00 - og i samarbejde med Sydbank afvikler vi i samme ombæring Åbent Hus for interessede. sæt kryds i kalenderen og send gerne en invitation i retning af dine ikke-golfspillende bekendtskaber.

Sundhedsprojekt i Randers Golf Klub
I uge 14 påbegyndes et sundhedsprojekt med forventeligt 20 testpersoner. Projektet gennemføres bl.a. i samarbejde med Randers Sundhedscenter og har til formål at motivere deltagerne til en mere aktiv livsstil. Projektet har en varighed på 3 måneder, og henvender sig til borgere over 40 år der maksimalt er fysisk aktive 60 minutter pr. uge. Mere information findes på siden her

Nyt på banen
Til foråret vil man på banen se en udskiftning af teeskilte, teestedsmarkeringer og skraldespande. Størstedelen af produktionen varetages af de Gule Lyn (frivillig arbejdsgruppe). Igen har vejret indflydelse på tidshorisonten og der næres forhåbning til at størstedelen af opgaven (hvis ikke det hele) er løst inden sæsonen skydes i gang d. 8. april.
I fremtiden vil vi ligeledes se en stigning i antallet af teesteder, da baneudvalget har besluttet at etablere 6 nye teesteder over de næstkommende sæsoner. Formålet med ekstra teesteder er, at udvide muligheden for hvorledes banen kan spilles – set i forhold til den enkelte spillers slaglængde. Fremadrettet vil man derfor kunne vælge at spille fra tee 57, 54, 52 & 47. Det enkelte tal angiver hvor langt den pågældende bane spilles (52 = ca. 5200 m.)

Ny hjemmeside på trapperne
Siden nytår har vi arbejdet på strukturen i forbindelse med ny hjemmeside. Arbejdet pågår fortsat og vi håber at kunne lancere den nye hjemmeside inden for de kommende par måneder. Af samme årsag vil vores nuværende side kun blev vedligeholdt i et begrænset omfang og primært anvendt i forbindelse med relevante nyheder.

Kontorets åbningstider
Grundet nedgang i antallet af kontorets hidtidige arbejdstimer pr. 1. juni 2018, er kontorets åbningstider følgende i perioden 1. april – 30 juni: 

 Mandag  08:00 - 17:00
 Tirsdag  08:00 - 15:30
 Onsdag  08:30 - 17:00
 Torsdag  08:30 - 15:30
 Fredag  08:30 - 12:30
 Lørdag  08:00 - 12:00
 Søndag  Lukket

 

 

 

 

Randers Golf Klub - Himmelbovej 22, Fladbro · 8920 Randers NV · T 86 42 88 69 · F 86 40 88 69 · E Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.