Skip links

Klubnyt 17. marts 2023

Det ser endelig ud til at frosten har sluppet sit tag i landskabet og dermed også i de øverste lag af golfbanen. Af samme årsag kan vores banepersonale endelig påbegynde de indledende forberedelser hen imod åbningen af greens og teesteder, der, hvis vejr og vind vil det, forventes åbnet til weekenden hvor der afholdes Scanpan Åbningsturnering.

Apropos åbningsturneringen så er der allerede 134 tilmeldte deltagere, og med plads til i alt 144 spillere er det med at være hurtig på tilmeldingsknappen her i Golfbox.

Driving Range
Sædvanen tro er der behov for at prikke og indsamle bolde på træningsbanen så vi atter kan fylde boldmaskinen helt op. I år er det endda vigtigere end tidligere med en grundig indsamling, da vores bestilte (nye) træningsbolde er ramt af forsinkelser og tidligst leveres til august.

Vi inviterer derfor alle ledige hænder til at hjælpe med opsamling på lørdag d. 25. marts i tidsrummet 11-12, hvor vi samtidig tænder for grillen og byder på pølser og drikkevarer til alle fremmødte, der har tilmeldt sig her i Golfbox

Rekruttering
Efter påske afholder vi to forskellige rekrutteringsarrangementer for potentielle golfspillere. Det første løber af stablen d. 15. april når der inviteres til den altid hyggelige intro til golfspillet i form af, Ta en ven med til golf, i samarbejde med Jyske Bank Randers.

På dagen er der check-in fra kl. 13:00 og gunstart på stor bane fra kl. 14:00. Yderligere info kan findes her i Golfbox.

Den efterfølgende weekend følger vi op med Golfens Dag, hvor alle interesserede kan prøve kræfter med golfsporten. Arrangementet starter kl. 10:00 og forventes afsluttet ca. 13:00, hvor golfklubben er vært med pølser og kolde drikke.

Viden om demens
Mandag den 17. april kl. 16.00- 17.00 gentager vi oplægget vedr. viden om demens

Demenskonsulent i Randers Kommune Jette Baagøe vil fortælle om:

  • Hvordan kan vi holde hjernen godt i gang hele livet?
  • Hvilke tegn skal vi være opmærksomme på ved demens?
  • Hvordan kan vi hjælpe en person med begyndende tegn på demens, så vedkommende kan forsætte med sin idræt?
  • Og sidst var der mange spørgsmål omkring fremtidsfuldmagt, så dette er også et punkt denne eftermiddag

Alle kan deltage og kræver blot tilmelding her i Golfbox.