Skip links

Klubnyt 26. september

Ugen starter vådt og gråt, men vi satser på at det gode vejr vender tilbage når årets sidste klubturneringer skal afvikles.
Vi starter med Liv & Stiil Mix-par turnering søndag d. 9. oktober, frivillig turneringen d. 22. oktober og runder af med Vinspecialistens afslutningsturnering d. 30.
Læs mere om de pågældende aktiviteter her.

Nyt fra Lena, PGA Pro i Randers Golf Klub

Så er sidste HoldGolf hold afsluttet for denne omgang. Nu banker sensommeren på døren, og vi kigger mod mørkere og koldere tider. Det skal dog ikke afholde os fra ikke at træne eller spille golf. Så derfor vil det selvfølgelig også være muligt at få undervisning henover vinteren. Vi starter op i uge 46, her i Randers Golf Klub, der vil være hold tirsdage og onsdage. Hold kan tilmeldes i GolfBox eller Proplanner – Tilmeld kursus, vælge Protræner og herefter Vinter HoldGolf – https://proplanner.golfbox.dk

Vinter HoldGolf kommer til at have fokus på det gode boldtræf og I kommer til at lære jeres eget sving og bevægemønster at kende. Vi fortsætter succesen med forløb over 6 uger.
I løbet af de 6 uger kan I forvente hold af max 4 personer, hvor vi går i dybden med grundsvinget på træningsbanen, hvor Trackman vil blive hjælpe til med feedback for jer der ønsker det. Vi mødes 4 gange på rangen og 2 gange på 1. salen, over administrationen.

Vi får lavet et setup på rangen, så vi kan stå inde i udslagshuset og slå ind i et net. På de gode vejr dage kan stå ude på måtterne og se bolden flyve. Over administrationen har vi fokus på putte-delen, hvor vi vil fokusere på den gode teknik. Det koster kr. 600,- for 6 gange, der betales direkte ved tilmelding i GolfBox.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd jer at få jer booket på, hvis I ønsker at holde svinget ved lige henover vinteren. Det bliver også oprettet vinter hold efter jul, med opstart i januar. Og der kommer naturligvis også HoldGolf igen til sæsonen 23.

Til slut vil jeg lige gøre opmærksom på vores medlems golftur til marts måned. Vi skal et smut sydpå, til Iberostar Royal Andalus i Cadiz, Spanien. Et fremragende sted med super træningsfaciliteter og fede baner, der er designet af den legendariske Seve Balesteros.
Rejsen er bl.a. inklusiv 5 gange greenfee, undervisning og semi all inklusive (morgenmad, aftensmad og fri drikkevarer mellem 18 og 24)

Pris 12.495,- indtil 1. oktober, herefter 12.995,- Vi flyver fra Billund.

Se mere om turen HER

 

 

Hold formen ved lige i vinterperioden

I samarbejde med Water & Wellness er der oprettet et specielt træningshold henvendt golfspillere, der ønsker at styrke de fysiske forudsætninger.
Det primære fokus er på skuldre, ryg, hofte og ben samt balance, stabilitet og generel konditionstræning.

Træningen afvikles på tirsdage fra kl. 18:15 og der er opstart d. 4. oktober. Deltagelse forudsætter medlemskab i Water & Wellness, og du kan under medlemsfordele se de fordelagtige betingelser for medlemmer i RGK.  

RGK vinder Pink Cup Landsfinale

Ina Høgh og Jytte Lehrmann repræsenterede på fornem vis Randers Golf Klub ved dette års Pink Cup Landsfinale. Sammen med 48 andre par stillede de til start i Svendborg Golfklub, og kunne efter runden gøre krav på den flere kilo tunge vandrepokal med en samlet holdscore på 47 point. Jytte vandt i øvrigt den individuelle A-række med 40 point.

Stort tillykke med bedriften. 

Din Golfklub