Nu er nærmer tiden sig hvor vi igen kan spille på en fuldt åben bane. I skrivende stund har Tiger gjort comeback på Augustas nærmest perfekte græstæppe. Men hvis man forventer at møde et lignende græstæppe i Randers fra sæsonstart – bliver man nok lidt skuffet.

Hvert år kæmper greenkeeperstaben en kamp for, at få spilleværdigt græs på vores arealer – så tidligt som muligt. Som de fleste måske har lagt mærke til har der de seneste år været fokus på, at få mere lys på specielt greens – og det har hjulpet meget.

I de kommende år vil vi, i forbindelse med masterplan arbejdet, stadigt have fokus på greens, men vi vil også i højere grad gøre en indsats for at højne kvaliteten på fairways og teesteder.

Græs har brug for sol, næringsstoffer og luft. Hvis en eller flere ting mangler mistrives det og går ud. 

Solen står som bekendt op i øst, og årstiden afgør solens position på himlen. Om vinteren står solen ikke så højt, og derfor kommer lyset i en lav vinkel fra syd – hvorfor græs nord for et træ er særligt udfordret. 

Men græsset er ikke kun udfordret pga manglende sol. Træernes rødder strækker sig ud ud i en bredde der typisk er længere end træets højde. Når træer er små har de svært ved at trives i græs, men når træer bliver store dræber de græsset. Derfor bør et træ ikke plantes i umiddelbar nærhed af de områder hvor vi ønsker kort græs. Umiddelbar nærhed er en afstand på omkring 20-30 m afhængigt af græssets klippehøjde. Dette er et problem som alle klubber der spang på modedillen med at plante træer har måttet sande. Træerne er blevet store og det medfører store konsekvenser for græsset og dermed også for økonomien. Vi bruger alt for mange ressourcer på at kompensere for træerne i stedet for at tage hånd om den egentlige årsag.

Problemet er tydeligt på syd 5. Her er hele fairway i konkurrence med træernes rødder og venstre side af hullet ligger i skygge hele vinteren. Derfor er der nærmest intet levende græs til venstre for midten af fairway. Vores greenkeepere fikser det ved at efterså græs på fairway af 2 omgange – det er selvfølgelig dyrt, men de 5000 kr i græsfrø på dette hul alene er ikke det værste. Det værste er, at græstæppet først er acceptabelt 2 måneder efter sæsonstart – og selv til sommer er kvaliteten ikke så god som den kunne være. Og til næste år skal vi igennem det igen.

Men træer kæmper ikke kun med græs – de kæmper også mod hinanden. Når træer bliver sat sætter man flere end man har brug for – så man kan udtynde dem senere. Det anbefales faktisk at man udtynder dem hvert 2-5 år for at de får diameter vækst. Glemmer man det bliver træerne tynde og ranglede. En minimum afstand til et andet træ bør være omring 15-20 m for at træet kan udvikle sig med en flot krone. Mange steder på banen er afstanden blot 3-4 m og når man ved, at bøgetræer kan kvæle egetræer på få årtier bliver det ekstra vigtigt, at få taget hånd om situationen mens vi stadigt kan.

Nu er det ikke sådan, at vi forestiller os, at banen skal ændres fra at være en skov/park bane. Faktisk er målet, at vi skal gøre skoven endnu tydligere. Alle kender udtrykket ‘man kan ikke se skoven for bare træer’  og hvem end der sagde dette måtte have tænkt på Randers Golf Klub. Hvis vi i vinterens løb have fjernet halvdelen af træerne på arealet ville man måske ane en forskel til foråret, men til sommer ville banen ligne sig selv. Med den forskel, at vi ville have lidt bedre græs, lidt mere vegetation i skovbunden og vi ville kunne se lidt mere af det istidslandskab der i sin tid gjorde arealet attraktivt til golf på det der engang hed Fladbro Hede. I nogle områder står træerne endog så absurd tæt, at øvelsen skal gentages over nogle år.

Vi har også mange træer i de klippede arealer på banen. Erfaringer fra andre baner viser, at disse kan koste i omegnen af 300-1500 kr per stk i drift hvert år. Og når man har omkring 500 af dem bliver man nød til at spørge sig selv om de alle sammen er lige vigtige. I løbet af sæsonen vil vi prøve at danne os et overblik over direkte og indirekte udgifter til disse træer. 

På store dele af arealet er vores træer kategoriseret som fredskov. Det betyder ikke at skoven er fredet fordi den er noget særligt eller værdifuld, men den er fredet som et led i at opbygge skovareal i Danmark. Vi må gerne pleje vores fredskov og tynde ud – det er faktisk forventet at man plejer sin skov. Jo længere man venter med at tynde ud jo mere besværligt bliver det.

Den del af mosen der er dækket af træer er også fredskov. Vi har dog ansøgt om dispensation til rydning af mosen både fordi det strategisk vil gøre hullet bedre, men også fordi den lysåbne mose er en truet naturtype. Træerne i den del af mosen der blev ryddet i 2009 er begyndt at genetablere sig. Men da vi har fået lov til at rydde dem tidligere må vi gerne holde dem nede. Lader vi dem stå for længe skal vi til at søge forfra.

Når i kigger på billederne på Augusta, så tænk over hvor meget det må koste, at holde banen i så god stand med alle de træer (selv om de måske kun har 1/3 af dem vi har). Og kigger man godt efter i deres stemningsindslag mellem træerne kan man faktisk se striberne fra rullegræsset. For selv på Augusta vil græs ikke trives mellem træerne.

På vegne af baneudvalget og greenkeeper staben

Martin Snejbjerg Jensen