Der er atter gensyn med Pro-Am formatet i Randers Golf Klub når dørene åbnes til RGK Charity Pro-Am i samarbejde med Ronald McDonald Børnefond, fredag d. 3. september 2021.
Der er til lejligheden plads til 27 hold der består af 1 professionel spiller + 3 amatører, hvorfor der efterlyses hold der sætter pris en god dag på golfbanen med spændende konkurrencer og efterfølgende fest om aftenen. Det hele krydres med en løbende indsamling til fordel for Ronald McDonald Børefond.
De professionelle kæmper om en samlet præmiesum på 50.000 kr. og amatørerne bliver sandelig heller ikke snydt med et garanteret præmiebord til de 5 bedste individuelt og 5 bedste hold.