Med det stigende smittetal i såvel Danmark, som det øvrige udland, var det forventet med en yderligere stramning af de hidtidige Corona-restriktioner, herunder forsamlingsforbuddet.
Retningslinjerne for Randers Golf Klub er derfor opdateret på hjemmesiden, og hovedpunkterne er følgende:
- Man må max forsamles 10 personer før og efter en golfrunde
- I restauranten må der fortsat være mere end 10 personer, men max 10 personer fra samme gruppe/selskab.
- Man skal bære mundbind i hele klubhuset fra d. 29. oktober – dog ikke når man sidder ned.
- Turneringer kan gennemføres med løbende start, så forsamling og ophold minimeres.
Herudover er der yderligere retningslinjer i forbindelse med trænerteamets vintertræning i Volstrup Golf Center. Her bliver træningen gennemført som planlagt, og de gældende retningslinjer for Volstrup Golf Center tilsendes direkte til alle der er tilmeldt det ene eller andet forløb.
Vinspecialistens Afslutningsturnering
På trods af de nævnte stramninger er det muligt af gennemføre Vinspecialistens afslutningsturnering på følgende måde:
- Løbende start fra kl. 10:00
- Online scoreindtastning
- Online præmieuddeling, samt nedtagning af klubflag.
Restaurant Funders serverer fortsat chili con carne, som fortæres sammen med medspillerne fra samme flight.
Sidste tilmeldingsfrist er på onsdag d. 28. oktober kl. 23:59 og kan ske her.
Bemærk, at det grundet omstændighederne, er muligt at angive ønske til medspillere ved tilmelding. Er du allerede tilmeldt kan det i stedet ske på mail til info@randersgolf.dk.
De bedste hilsner
Din Golfklub