Skip links

Kristian Bressum fortsætter den flotte stime

Kristian Bressum præsterede endnu en topplacering, da han i weekenden deltog i Barløseborg Elite Open. I et stærkt felt blev det til en flot 2. plads, da Kristian trak det korteste strå efter hele 5 hullers omspil. Kristian beskriver her den spændende oplevelse:

Jeg skulle spille i Barløseborg golfklub til en turnering med et ok felt hvor i der var nogle meget dygtige spillere, blandt andet en herrelandsholdsspiller i hcp +4,6, som har haft tidligere hjemmebane på banen.
Jeg spillede godt golf i de første 2 runder – dog med en putter som ikke gad at fungere som jeg ville have ønsket det. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville spille bedre scoremæssigt end jeg gjorde, men det måtte have været en hård blæst alle 3 dage, som gjorde det sværere end jeg havde troet. På 3. runde skulle jeg i førerbolden – jeg havde alligevel hakket mig frem til en delt førsteplads de to runder. I finalerunden gik det ikke så godt på forni, jeg kom til at lave 3 sløsede bogeys ved ikke at komme ind og i, hvilket ellers er det jeg plejer at være bedst til… Min medspiller Morten spillede godt på forni og lagde dermed stor afstand imellem os. Jeg blev ved med at spille mit spil uden at tænke på hvordan han gjorde det og det betalte sig fordi jeg begyndte at få lidt mere gang i tingene og lave lidt birdies. Og så slog Morten en bold i vandet på hul 16, jeg lavede sand save for birdie på 17 og så stod vi lige. Herefter ko vi i omspil, hvilket tog 5 huller hvoraf jeg kun ramte green en gang, jeg fik lavet par alle 5 gange – men det var ikke nok fordi Morten lavede en god birdie på 5. Omspilshul. Jeg er tilfreds med placeringen, men det giver mig dog stadig motivation til at gå ud og spille bedre i næste turnering. Fordi -1 på 3 runder på denne bane kunne jeg godt have gjort bedre.

Det bliver spændende at følge Kristian og de øvrige elitespillere i bestræbelserne på turneringsejr i den kommende periode.

#RGK