Skip links

Vigtig info vedrørende Corona virus

Randers Golf Klub følger myndighedernes og DIF´s anbefalinger i forsøget på at dæmpe udbredelsen af Coronavirus.

Dette bevirker at der i første omgang lukkes ned for alle klubaktiviteter frem til d. 30. marts, hvilket på nuværende tidspunkt indbefatter:

  • At Scanpan Åbningsturnering udskydes og ny dato tilgår så snart den generelle situation tillader dette (spillere der er forhindret i at deltage på den nye ukendte dato, får naturligvis refunderet det indbetalte turneringsgebyr).
  • Aktiviteter der måtte være planlagt i regi af klubber i klubben – både officielt/uofficielt.
  • Aktiviteter hvor forsamlinger over 4 personer mødes og afslutter indendørs.
  • Træning og instruktion med Trænerteamet.

Banen vil fortsat være åben for spil da det vurderes, at der er begrænset risiko for grupper på op til 4 personer ad gangen. Golf er i den forbindelse en aktivitet der dyrkes i den friske luft, med mulighed for afstand til hinanden.
Ved afhentning af scorekort er det vigtigt at de ophængte dispensere med håndsprit anvendes – både før og efter kontakt med touchskærmene.

Med den generelle indsats håber vi naturligvis at udviklingen finder et mere rimeligt niveau, og at vi igen kan afvikle foreningens aktiviteter som planlagt. Fra klubbens side følger vi nøje udviklinger og melder ud på ny, hvis den fortsatte udvikling nødvendiggør dette.